Om Suzette

Journalist og dedikeret wor(l)daholic

Solen var lige stået op over Tel Aviv, og jeg var lige stået af bussen fra lufthavnen ind mod byen. Nu stod jeg på det forkerte stoppested, 18 år gammel, med min røde rygsæk og mit lyse hår. Rundt om mig stod soldater, unge mænd og kvinder, med deres våben skødesløst hængende over skulderen. I flyet var jeg blevet opgraderet til 1. klasse, men havde pænt sagt nej til både mad og champagne af frygt for, hvad det ville koste. Det var første gang, jeg sad i et fly, og første gang jeg rejste længere væk end Duborg. Jeg har aldrig været så alene – og aldrig været så sikker på, at jeg nok skulle komme i mål.

Den rejse lærte mig, at virkeligheden altid er mere nuanceret, end den tager sig ud. Mere barsk, og nogle gange også mere banal. Den lærte mig også, at der altid er en udvej og indgang uanset, hvor i verden du befinder dig.

Ordene som legeplads

“Writing is the only thing that when I do it, I don’t feel I should be doing something else.” Gloria Steinem

Ord er det sted i verden, hvor jeg føler mig mest hjemme. Den lange, researchtunge artikel om internationale spørgsmål. Den målrettede tekst, der rammer målgruppen i mellemgulvet. Den korte tekst med glimtet i øjet, der skaber samtaler på de sociale medier. Debatindlægget, der sætter tanker i gang og giver lyst til at dele.

I 2014 skrev jeg et debatindlæg om fællesskaber, som blev det 3. mest læste indlæg på Berlingskes hjemmeside. Samme år skrev jeg et blogindlæg om min ældste ven, som blev det mest læste indlæg på min blog, og som efterfølgende blev et af de mest populære links på Ældre Sagens Facebook-side.

Når ordene tager målgruppen med storm og rykker dem nye steder hen, har jeg nået mit mål. Både personligt og fagligt.

Den korte version om, hvem jeg er

  • Journalist med en bachelor i internationale udviklingsstudier.
  • Facilitator og underviser i skriftlig formidling for ikke-professionelle. Jeg har speciale i skrivekurser til biblioteksansatte.
  • Konsulent og kommunikationsrådgiver på større projekter, konferenceplanlægning og ideudviklingsprocesser.
  • Rejseleder til Myanmar for Horisont Rejser.
  • Debattør. Skriver særligt noget om familiepolitik, livsfasepolitik, frivillighed og fællesskaber.

Jeg elsker

  • At forsvinde ind i biografens mørke til storslåede film og knugende dramaer. Hvis jeg havde to timer ekstra i døgnet, ville jeg bruge dem på at se en god film.
  • At lade mig forføre af andres ord. Noveller, essays, tykke romaner. Hvis jeg ikke faldt så hurtigt i søvn om aftenen, ville jeg læse flere bøger i sengen.
  • At drikke god kaffe og snakke længe med gode venner om det nære og det fjerne, det komplicerede og det banale. Hvis bare ugen efterlod flere huller til at gøre netop det.
  • At sidde på badebroen, hvor jeg bor, i den første sommersol i maj, mens mine børn hvinende springer i vandet for første gang. Hvis jeg kunne bestemme, skulle året have flere dage i maj.
  • At rejse ud i verden alene. Der er et særligt sted på grænsen mellem Thailand og Myanmar, hvor natten er sort som kul og månen ligger som en vuggende båd på himlen under omvendte stjernebilleder. Lige der føler jeg mig hjemme og i ro, selvom jeg altid kun er på gennemrejse.
  • At få ting til at ske, fordi de bedste fællesskaber opstår, når vi får ting til at ske sammen. Jeg elsker begejstringen, der smitter, og troen på, at sammen kan vi skabe forandringer både i det nære og i det store.