Kampen for en uddannelse

ERC-20150521-carsten_soldat-0371

Tre år efter Carsten Tune Høier kom hjem med PTSD, blev han godkendt til uddannelse. Nu kan Carsten kalde sig møbelsnedker, men der stadig lang vej til et arbejde. For hvor finder man er fleksibel arbejdsgiver, der vil ansætte en veteran på særlige vilkår?

Det er syv år siden, Carsten Tune Høier kom hjem fra Afghanistan med hold 5. Dengang ved han ikke, at han under sin udsendelse har fået en psykisk belastningsskade, som i den grad kommer til at få betydning for resten af hans liv. Han ved heller ikke, at der går tre år, før han begynder at få den støtte fra forsvaret, som kunne forberede ham på et liv uden uniform.

Året efter, i 2009, starter Carsten på HF i Ringsted. Han vil gerne være officer og klarer sig fint gennem optagelsesprøverne, gode karakter over hele linjen, men så møder han op til interview hos psykologen. Testen irriterer ham, fordi spørgsmålene er flertydige og svære at svare på, og bagefter viser psykologen ham resultatet af testen. Stillet op i et diagram tager de rigtige svar i testen form som en måge, men Carstens test ligner med psykologens ord ”en vingeskudt måge”. Det er første gang, nogen fortæller Carsten, at han måske har pådraget sig en psykisk belastningsskade under udsendelsen.

Sammenbruddet

Tilbage på kasernen bliver Carsten sendt på øvelse. Han er moment og bliver som en del af øvelsen tilbageholdt af sine kollegaer. Da han ligger på jorden med soldat oven på sig, vælter det ind over ham: Panik, angst og følelsen af, at han ikke kan få vejret.

Efter hændelsen er han sygemeldt i mere end et halvt år. Der er dage, hvor Carsten ligger i sengen uden kræfter til at stå op, hans lunte er ofte kort, og han kan ikke overskue at være sammen med mange mennesker. Hans kæreste mærker tydeligt, at Carsten har brug for hjælp, men i den tid sygemeldingen varer. Det er tre år siden Carsten er kommet hjem, og han har endnu ikke talt med andre end sin kæreste og psykologen på Officerskolen om, hvordan han har det.

Arbejdsskaden

Da Carsten i 2011 vender tilbage til arbejder, opfordrer en kollega ham til at søge arbejdsskadeerstatning. Carsten udfylder papirerne og sender dem ind til Arbejdsskadestyrelsen. Styrelsen fortæller Carsten, at han skal udredes, før de kan tage stilling til hans sag, og Carsten kontakter derfor forsvaret for at få en samtale med en psykiater. Det er umuligt, lyder svaret. I 2010 er der mere end et års ventetid på at komme til en af forsvarets egne psykiatere. Gennem en ven lykkes det til sidst at få kontakt til en psykiater, der kan lave en udredning til Arbejdsskadestyrelsen. Carsten har PTSD, og han får siden Arbejdsskadestyrelsen ord for, at han har en méngrad på 15%. Han får samtidig tilkendt tabt arbejdsfortjeneste.

Samtidig med, at Arbejdsskadestyrelsen behandler Carstens sag, taler han med sin Job- og Uddannelsesrådgiver om fremtiden. Carsten vil gerne i gang med en uddannelse som møbelsnedker, og sammen udfærdiger Carsten og Job- og Uddannelsesrådgiver en kontrakt. Aftalen er, at forsvaret betaler for Carstens uddannelse.

Vågne nætter

Carsten glæder sig over, at han nu skal i gang med noget, der er fremtid i. Men indimellem vender angsten tilbage, så ligger Carsten i sengen ude af stand til at foretage sig noget.

- Alene tanken om at svinge støvsugeren virker uoverskueligt. Jeg føler mig så træt, at jeg ikke orker at stå op. Det er svært at beskrive, egentlig, fortæller Carsten.

Der er også nætter, hvor Carsten ikke kan sove, fordi hovedet er fuld af tanker, og nætter, hvor han falder i søvn, men vågner fuldstændig udmattet, fordi han har drømt hele natten. Carsten kan ikke huske sine drømme, ligesom han ikke kan huske alle de gange, han kæreste har talt ham til ro, når drømmene bliver lidt for levende.

Værkstedspraktik

Efter grundforløbet på erhvervsskolen og en måneds praktik hos en møbelsnedker skal Carsten i skolepraktik. Værkstedet stresser Carsten, der er for mange mennesker, for mange lyde, og han har svært ved at koncentrere sig. Ofte føler han sig udmattet, når han kommer hjem.

- Jeg har brug for at vide, hvor folk er. Det er en del af min belastningsskade, at panikken begynder at brede sig i kroppen, hvis der er for mange mennesker og lyde. Det gør det svært for mig at orientere mig, og det stresser mig helt vildt, siger Carsten.

Aftalen bliver derfor, at han kan gennemføre skolepraktikken på Hans Knudsens Instituttet, som er et værksted for mennesker med blandt andet psykiske og fysiske lidelser. Der er kun få mennesker på værkstedet ad gangen. Det giver Carsten ro til at koncentrere sig om sit arbejde, og i det afsluttende forløb får også han lov til at lave sin svendeprøve på instituttet.

Bekymring for fremtiden

Efter 4 år kan Carsten nu kalde sig møbelsnedker. Han er stolt af, at han har gennemført uddannelsen, men det har kostet blod, sved og lidt flere sygedage end de andre på hans hold. Undervejs har han fået støtte og vejledning fra HKKF, blandt andet til at skifte Job- og Uddannelsesrådgiver, da samarbejdet gik i hårdknude.

Carsten har været sygemeldt, siden han blev færdig med svendeprøven. Eksamenspresset tager hårdt på psyken.

- Jeg har været helt drænet. Det sker hver gang der har været en spidsbelastning, så står min krop helt af bagefter, og jeg orker ingenting. Det er ikke noget, jeg selv er herre over, siger Carsten.

Carsten er nervøs for fremtiden, for selvom Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt ham kompensation ved tabt arbejdsfortjeneste, er han fanget i det, der for ham mest af alt ligner en gordisk knude: Det er svært at finde et arbejde, når han ikke ved, hvor mange timer han kan holde til at arbejde, og Arbejdsskadestyrelsen vil ikke afslutte hans sag, før de ved, hvor meget Carsten kommer til at tjene. Helt ekstraordinært har Carsten fået forlænget sin kontrakt. Det betyder, at hans ansættelse først stopper til september.

Alligevel oplever Carsten, at det er svært at finde arbejde, når han ikke kan love sin kommende arbejdsgiver, at han kan møde på arbejde hver dag. Carsten ved, at han indimellem vil have perioder, hvor hans PTSD vil gøre det umuligt at møde på arbejde, og det skal hans chef være indforstået med.

- Jeg kommer formentlig til at have flere sygedage end de fleste, og det er svært at forklare en arbejdsgiver, siger Carsten og fortsætter: Jeg er meget taknemmelig for, at forsvaret har betalt min uddannelse, men den økonomiske uvished, der venter, når min kontrakt med forsvaret stopper, stresser mig. Nogle dage er det svært at overskue, hvordan jeg kommer videre.

Foto: Emil Ryge

Måske vil du også læse:

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>