Inklusion er en måde at tænke på

inklusion

Forskellighed er en styrke. Det er den værdi, der gennemsyrer inklusionsindsatsen på Engbjergskolen, som gennem syv år har arbejdet med at skabe plads til børn, der tidligere ville være visiteret til specialtilbud.

Inklusionsindsatsen på Engbjergskolen i Herning tager hverken udgangspunkt i udførlige handlingsplaner eller en vidtløftig strategi, men derimod i et konkret ønske om at gøre plads til så mange børn som muligt. Målet er gøre børnenes forskellighed til en styrke, og det kan kun lade sig gøre i et tæt samarbejde mellem lærere, forældre og elever.

Skoleleder Elise Cramon beskriver inklusionsindsatsen som en værdi, der gennemsyrer både lærernes daglige arbejde og samarbejdet med skolens forældre.

- For os handler inklusion ikke kun om diagnoser, men om at vi så vidt muligt kan rumme de børn der hører til vores skoledistrikt. På den måde er vi efterhånden lykkedes med at skabe en kultur, hvor forskelligheden bliver set som et gave både for det enkelte barn og for fællesskabet, siger skoleleder Elise Cramon.

Det starter med forældrene

Forældresamarbejdet står centralt i inklusionsindsatsen, for uden forældrenes opbakning vil det aldrig kunne lade sig gøre. Allerede inden skolestart bliver forældrene informeret om skolens værdier, og på forældremøderne lærer forældrene gennem forskellige initiativer hinanden at kende på tværs. Jo bedre forældrene kender hinanden, og jo mere de ved om børnene, jo større er sandsynligheden for, at de bakker op, hvis et barn har eller får særlige behov.

- Hvis dit barn skal fungere i klassen, er det vigtigt, at hele gruppen fungerer. Det er vores primære budskab til forældrene, fordi vi ved, at forældre potentielt kan tale børn ud af klassen. Vi understreger over for forældrene, at både klassens, men også den enkelte elevs trivsel er en fælles opgave, siger Elise Cramon.

Hvis en elev har særlige behov, informerer skolen alle forældre så tidligt som muligt i forløbet. Det kan være på årlige forældremøder, men det kan også være til ekstraordinære fyraftensmøder. Når forældrene er velinformerede, kan de bedre støtte op om fællesskabet i klassen. Det er skolen, der i samarbejde med barnets forældre beslutter, hvilken information klassens forældre skal have. Nogle gange er det lærerne, der giver informationen, nogle gange foretrækker forældrene at gøre det selv.

Børnene skal vide besked

I klasserne er åbenhed et afgørende princip. Børnene ved godt, de er forskellige, og skolen har gode erfaringer med at tale med børnene om, hvornår og hvorfor en kammerat har det svært. Lærerne taler også med eleverne om, hvordan de kan støtte en klassekammerat, som fx nogle dage kan have brug for mere ro, og derfor sidder for sig selv og arbejder med egne opgaver. Hvis der er behov, inviterer skolen eksperter til at komme i klasserne og fortælle, hvad det fx vil sige at have autisme.

Når der kommer nye elever i klassen, udpeger læreren 1-2 klassekammerater som mentorer for den nye elev. Deres opgave er både at vise eleven rundt på skolen og at hjælpe med, at eleven falder til i klassen. Resultaterne er positive, ikke bare for det nye barn i klassen, men også for mentorerne, der tager opgaven på sig og vokser med den.

Fokus på overgange

Engbjergskolen arbejder systematisk med overgangen fra børnehave til skole. Børnehaveklasselederne har en samtale med pædagogerne i børnehaven om den gruppe af børn, der skal starte i skole. Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende, holder skolen og institutionen et overdragelsesmøde sammen med barnets forældre.

Samtidig har skolen sat tid af til, at den kommende børnehaveklasseleder kan tage på besøg i børnehaven for at lære børnene at kende, og skolen tilstræber, at den den kommende 1. klasselærere har timer i børnehaveklassen.

- Det giver mig et godt udgangspunkt for at møde klassen, inden de starter i 1. klasse. Jeg kender gruppen og ved, hvilke ressourcer og udfordringer de hver især har. På den måde kan jeg allerede fra 1. skoledag give målrettet støtte til de børn, der måtte have brug for det, siger Birthe Lissner, lærer på Engbjergskolen.

For de børn, der har særlige behov, holder skolen et overdragelsesmøde med børnehave og forældre inden skolestart. På mødet fortælle pædagoger og forældre, hvordan de hidtil har arbejdet med barnet, og hvilke metoder de har brugt til at skabe en tryg hverdag for barnet. Mødet er med til at sikre, at vigtig viden om barnet ikke går tabt i overgangen mellem institution og skole. Det giver kontinuitet i indsatsen og styrker barnets muligheder for at fortsætte i et normal tilbud.

Tæt samarbejde mellem skole og barnets forældre

På Engbjergskolen er barnets forældre medaktører i inklusionsindsatsen. Hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, mødes lærere og forældre til løbende status- og opfølgningsmøder for i fællesskab at sætte mål for arbejdet med barnet. Alle møder følges op af et skriftligt referat, hvor det tydeligt fremgår, hvilke aftaler forældre og lærere har lavet på mødet. Det sikrer en fælles forståelse i samarbejdet mellem skole og hjem.
I indskolingen er der afsat midler til at allokere ekstra lærertimer til klasserne. De ekstra timer bruges til at arbejde med holdinddeling på tværs af klasserne. Holdinddelingen kan være både fagligt og socialt begrundet. Det kan fx være, at der er i en periode er brug for at tilbyde en mindre gruppe elever et særligt tilrettelagt forløb.

Alle kan lære af hinanden

Tre af skolens 246 elever har særlig støtte, der udløser ekstra støttetimer, men for skoleleder Elise Cramon er det vigtigt, at den ekstra støtte ikke betyder, at barnet bliver mandsopdækket af en pædagog. Erfaringen viser nemlig, at den form for støtte modarbejder inklusionen, fordi barnet ofte oplever, at det bliver udstillet i klassen. I stedet vil der være en pædagog til stede i klassen, og på den måde får klasselæreren mere tid til det barn, der har brug for ekstra støtte.

- Målet er ikke, at alle børn skal inkluderes, men for langt de fleste børn vil det være en fordel både på kort og på lang sigt, hvis vi kan finde plads til dem i normaltilbuddene. Følelsen af at være ekskluderet fra fællesskabet kommer let til at følge barnet resten af livet. Samtidig er det vigtigt for os, at vi lærer børnene, at vi alle sammen er forskellige, og at vi alle sammen kan lære af hinanden både fagligt og socialt, siger Elise Cramon.

Din rolle som forælder – 3 gode råd fra skoleleder Elise Cramon

  • Du er dit barns rollemodel, så husk at gå foran med et godt eksempel: Tal pænt om de andre børn, de andre forældre og de voksne på skolen.
  • Spørg først: Hvis du oplever problemer i klassen, så tal med klassens lærer eller skolens ledelse først. På den måde er du ikke med til at skabe myter og historier om de andre børn i klassen.
  • Se forskellighed som en styrke: I skolen lærer dit barn at arbejde sammen med mange forskellige børn. Det er en erfaring, som kommer alle børn til gavn resten af livet.

Læs hele temaet om inklusion i Skolebørn her

Foto: Christian Brandt

Måske vil du også læse:

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>